Sansemotorik før skole
Småbørn i dag er omgivet af fagligt kompetente voksne, som har en bred viden om småbørns generelle udvikling. Den/de voksne, som er i daglig kontakt med barnet, vil kunne vurdere om barnet har sansemotoriske forstyrrelser. Dette sikkerhedsnet er meget afgørende for disse børn. Undersøgelser har nemlig vist, at hvis et barn med sansemotoriske forstyrrelser opdages og trænes før det er fyldt to år, kan det ved skolestart være sansemotorisk alderssvarende med sine klassekammerater.
Krop og bevægelse er nu kommet på skemaet i de danske daginstitutioner, da dette står som tema i de nye læreplaner. Hver enkelt institution skal tage stilling til hvordan de vil arbejde med krop og bevægelse.
Indtil børn er omkring 7 år gamle, lærer de via kroppen, hvorefter indlæringen foregår via hovedet (kognitivt). Hvis kroppens sanser ikke fungerer optimalt, kan indlæring og udvikling af sociale kompetencer forstyrres. Derfor er det vigtigt at de voksne omkring førskolebørnene danner et optimalt sansemotorisk miljø, hvor kroppens sanser stimuleres og udfordres konstant. Dette er i høj grad medvirkende til, at børnene kan blive skoleklar og ikke mindst udvikle en positiv selvopfattelse.
Eksempler:
Sofie på 1½ år vil ikke selv kravle op i sin høje stol. Hun falder nemt og skriger hver gang hun sættes på en gynge. Sofies reaktioner bunder i forstyrrelser af vestibulærsansen (en del af balancen).
Mikkel på 3 år nægter at have bare tæer i sandalerne. Han bryder sig ikke om fysisk kontakt med andre end sin nærmeste familie. Han vil ikke klippes af frisøren og drikker kun af en bestemt kop. Mikkel har forstyrrelser af taktilsansen (følesansen).
Rune på 5 år vælter tit sit glas. Når han tegner holder han krampagtigt på blyanten, og har svært ved at tegne det han gerne vil. Rune får sjældent lov til at være med til fodbold, fordi han har svært ved at bedømme retning og afstand. Rune har problemer med den kinæstetiske sans (muskel- og ledsansen).
Disse eksempler er virkelige, men navnene er opdigtede.